Anmeldelser

6. juni 2024

Vestbo Trio: Out of Place

En bevægende rejse i musik

Udgivelsesformat

LP/CD/Digital

Udgivelsesdato

19.01.24

Label

Dog Hound Records

Genre

Jazz

Skrevet af Mads Kornum

Dette er det syvende album fra Vestbo Trio, der udgøres af Michael Vestbo på guitar, Eddi Jarl på trommer og Jesper Smalbro på kontrabas. De debuterede i 2012, og har siden holdt et imponerende højt musikalsk niveau på deres udgivelser. Udgangspunktet er instrumentaljazz, men de er reelt ikke sådan at sætte i bås. Der er også masser noter at blues og folk i deres måde at løfte de enkelte numre i ganske forskellige retninger.

På deres forrige album Reflector eksperimenterede de med vokaljazzen, og havde til formålet hentet Bjørn Fjæstad fra Baal ind på fire ud af pladens 11 numre. Et vellykket match. Denne gang er de tilbage med en rendyrket instrumentalplade. Det betyder dog ikke at der ikke er plads til at eksperimentere. Tværtimod. Out of Place er nemlig indspillet on location på Skive Theater, hvor musikken er skabt på stedet af trioen i samspil med producer og gæstemusiker Dennis Ahlgren og bassist Mathias Gregersen. Det har givet plads til både fri improvisation, groovy jam-forløb, og ikke mindst masser af dynamik, luft og leg i lydbilledet.

Sammenspillet fungerer fra første tone, hvor åbningsnummeret holder hvad titlen ’Away From Home’ lover. Som lytter fornemmes det at man bogstaveligt flyttes fra et sted til et andet uden helt at kunne gennemskue rejseplanen. Albummet præges dog af et sammenhængende udtryk, der hele tiden flytter sig fra det stemningsfulde og drømmende, via det melodiøse og det groovy.

’497’ og ’Earthshine’ er næsten guddommelige smukke i deres fri rammer, hvor den rå virkelighed lukkes ind i drømmelandet. Ikke mindst ved hjælp af et uafrysteligt rytmisk drive fra trommer og de to bassister, og så et helt igennem overlegent og alligevel nærmest underspillet guitararbejde fra Vestbo.

Det er tydeligt, at trioens valg om at slippe kontrollen har dem et andet resultat end det måske var ventet. Men de kommer samlet i mål med et album, der emmer af musikalsk overskud, friskhed, kreativitet og nysgerrig. Det kræver sit at spille med sådan en sammenhængskraft, men den kan disse etablere folk i den grad. De turde slippe tøjlerne, og de evnede at finde nye interessante veje uden at komme på gyngende grund.  

Som lytter får man i den grad noget med hjem fra turen, og man får lyst til at tage turen igen og igen. Out of Place er nemlig et af den slags album, der bliver ved med at give, og for hver gennemlytning giver det dig nye oplevelser via 11 numre, der alle formår at skabe sin egen historie.

Af Mads Kornum

Michael Vestbo, (g), Eddi Jarl (d. perc, sound effects, sampler), Mathias Gregersen (b), Jesper Smalbro (b), Dennis Ahlgren (ac-g, lap steel, sampler, tambourine)    

Flere Anmeldelser

Stjernevask: ‘Sex i en UFO’

Stjernefart med stop i den punkede fortid

Niels Munk: Fantasilaboratoriet: vol. 2

Flere livfulde opfindelser fra Fantasilaboratoriet

Foto: Hreinn Gudlaugsson

EMIL DE WAAL: ‘Fire øjne’

Intime samtaler i øjenhøjde

The Raveonettes: Sing

Mellem drømme og drøm i Raveonettes understrøm

FRANS BAK: Softer than you know

Det smukkeste match på jazzhimlen

Anna Scharling: ‘Langdistanceløber’

Så dejligt, at du er tilbage, Anna

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning