Af Jakob Bækgaard

Der er usædvanligt mange cowboyhatte i Odense i weekenden fra den 13. september til den 15. september 2024. Festivalen Nashville Nights Isætter et solidt visuelt aftryk på byen, men endnu vigtigere er det, at aftrykket også i den grad er musikalsk. Festivalen er blevet betegnet som en festival for sangskrivere og det er om noget rigtigt. Her kan publikum møde et svimlende antal sangskrivere og høre historien bag deres sange.

En vigtig del af Nashville Nights er nemlig, at festivalen udfordrer det traditionelle koncertkoncept. Mange af festivalens koncerter er således baseret på såkaldte writers rounds, hvor sangskrivere på skift fortæller om deres sange og spiller dem. En intim udgave af dette koncept kunne man opleve ved en koncert med canadiske Kathleen Edwards og amerikanske Craig Finn.

Finn står også bag en podcast, That’s How I Remember It, der udforsker koblingen mellem erindring og kunst. Som en helt særlig opvarmning til koncerten på Magasinet om eftermiddagen, kunne man om formiddagen høre en særlig udgave af hans podcast og gæsten var naturligvis Kathleen Edwards.

Udgangspunktet var ikke det bedste, da Edwards tidligt afslørede, at hun har en dårlig hukommelse, men ikke desto mindre blev det til en interessant samtale, hvor hun blandt andet afslørede en meget overraskende inspirationskilde. Sløret skal ikke løftes her. Man må selv opsøge podcasten og lytte med. Det kan betale sig.

Til sidst spillede de to, hver sin sang, men det blev ikke dokumenteret i podcasten. ”Det er for dyrt” som Finn tørt konstaterede. Heldigvis var den sang som Edwards spillede foreviget andre steder. Der er tale om et vendepunkt og en særlig betydningsfuld sang, ‘Glenfern’ Det er den første på pladen Total Freedom fra 2020, der brød en otte år lang musikalsk pause foranlediget af en depression.

Edwards er nu heldigvis ude på den anden side af depressionen og som hun påpegede, markerede sangen et korrektiv til det mere triste parforholdsnarrativ, der blev udfoldet på pladen Voyageur (2012). På ‘Glenfern’ fik eksmanden en hyldest.

Til slut sluttede de af med en smuk duet, hvor deres stemmer momentvist flettedes sammen i Finns rå realisme i sangen ‘Shamrock’. Det var dog blot en lille forsmag på den egentlige koncert på Magasinet, der blev afviklet efter writers round-princippet. Under denne koncert blev de to numre gentaget, men det gjorde ikke noget. En god sang kan man sagtens høre flere gange og her var der tale om ikke bare gode, men betydningsfulde sange, sange der indkapslede momenter af levet liv.

Det interessante ved at høre en koncert eller et live-album er, at det repræsenterer kunstnerens egen kuratering af værket. Fra Craig Finns hånd fik man højdepunkter som ‘Magic Marker’ og ‘The Amarillo Kid’. Han var også en god entertainer, der forstod at levere en punchline, som da han i forbindelse med et causeri om at skrive en sang om en anden by end Minneapolis fik nævnt, at han gerne ville skrive om New Jersey, men havde forholdt sig tøvende, da en anden sangskriver allerede havde gjort det godt. Bruce Springsteen lå langt fremme på tungen, men med perfekt timing, tilføjede han navnet: Bon Jovi.

Både stemmemæssigt og i sine musikalske historier var Finn nede i det dybe leje, men med tydelige elementer af humoristisk lys i de snørklede, realistiske fortællinger. Der var mere melodisk schwung og high lonesome sound over Edwards. Hun var til gengæld mere afmålt i sine introduktioner, men havde også skarphed, humor og alvor. Et af højdepunkterne var en sang om cancelling, ”When the Truth Comes Out,” dedikeret til sangeren John Roderick, der blev udskammet som Bean Dad. Hun fortalte hans historie og leverede et musikalsk forsvar med en sang fuld af de nuancer som nettets gabestok ikke kan give.

I det hele taget var det en eftermiddag med betydningsfulde sange, og just som man troede, at Craig Finn mod slutningen havde hævet barren til sit højeste med sin stærke sang om 9/11, ”Newmyer’s Roof”, så fandt Edwards endnu en trumf med titelsangen fra sin EP fra 2022, Dogs and Alcohol, en både lys og vemodsfuld sang om at begrave en elsket ven i form af en hund, men også om at sige farvel til et alvorligt alkoholforbrug.

Craig Finn afslørede undervejs i koncerten, at han har arbejdet på et nyt album, der udkommer næste år. Til gengæld var der intet løfte om et nyt album fra Edwards. Koncerten var imidlertid en kærkommen påmindelse om hendes kvaliteter som sangskriver og der må meget gerne snart komme nyt fra hendes hånd.