af Niels Christensen
Celebrating Brecker Brothers.
Som Aarhus Jazz Orchestras (AaJO) forrygende dirigent Nikolaj Bøgelund sagde ved indledningen: ”Det her publikum har med garanti svinget hofterne til Brecker Brothers dengang i 70erne og 80erne”. Og dér havde han så evigt ret. Var der et band som definerede fusionsjazzen dengang, var det Brecker Brothers. Med trompetisten Randy og tenorsaxofonisten Michael Brecker i spidsen, søgte og fandt disse fremragende musikere en måde at oplade og forny jazzen på, som tændte et helt nyt, ungt publikum.
Jeg glemmer aldrig da Brecker Brothers spillede deres første koncert i Montmartre (i Nørregade) den 7. juli 1980. Montmartre var propfyldt af verdens bedste publikum og bandet fyrede den af. Fusionsjazz på det niveau var aldrig før hørt live, koncerten blev den sommers fedeste koncert, og alle i lokalet jublede. Informations Erik Wiedeman gav dem denne sviner dagen efter: ”- og deres til parodien grænsende kopiering af den sorte sangstil virker decideret frastødende”…
Aarhus Jazz Orchestra (AaJO)er efter min mening landets førende big band. Blandt andet fordi bandets medlemmer og ledelse selv bestemmer hvem de vil lege med, kommer der ofte både opfindsomme, kompetente og vellykkede projekter ud på scenerne. Dette projekt lå lige til højrefoden. En henvendelse til Randy Brecker om opfordring til samarbejde, fik dette svar: ”Sure, Sir. Let’s do it”.
Og så gik forberedelserne i gang. Brecker sendte noderne til udvalgte Brecker Brothers-numre og nogle af hans egne og bror Michaels mere jazzede kompositioner – alle sammen arrangeret af Vince Mendoza (hvem ellers?), og prøverne resulterede i fire koncerter i Musikhuset Aarhus, hvoraf jeg var så heldig at overvære premieren sammen med en stuvende fuld sal.
Randy Brecker er 78 år gammel. Han ser gammel ud som han slæbende entrerer scenen. Men når han tager trompeten i hænderne bliver han 30 år yngre. Han retter sig op og spiller noget af det mest hippe trompetspil jeg har hørt siden Dizzy Gillespie var allerbedst; klokkerent, med en styrke og en fantasi i fraseringerne, der gjorde at jeg gik fuldstændig bagover. Og for at det ikke skulle være nok leverede AaJO de ofte snørklede Mendoza-arrangementer i yderst overbevisende stil. Som om de aldrig havde spillet andet.
Vi hørte bl.a. Brecker Brothers-klassikerne ‘Some Skunk Funk’, ‘Sponge‘ og ‘Sqiuds‘, samt helt nye kompositioner af Brecker. Blandt solisterne lagde jeg specielt mærke til saxofonisterne Cesar Joaniquet og Michael Bladt og trompetisten Jakob Sørensen, samt ikke mindst guitaristen Thor Madsen og den super-swingende rytmegruppe.
En suveræn koncert, der fortjener at blive sendt landet rundt. Dels for at AaJO kan blive fortjent hyldet, dels fordi netop den musik med garanti vil kunne få selv konservative jazzlyttere til at vippe med foden. Ikke mindst til København, der nok kunne trænge til at få en på bærret af Brecker Brothers’ funky musik. Jeg vil sidde på forreste række!
