af Cim Meyer
Pressematerialet gør en del ud af denne udgivelses sjældent hørte instrument-kombination. Det er egentlig britiske Kit Downes, som er det instrumentalt ekstraordinære, når han som her udelukkende spiller på kirkeorgel i trio-sammenhæng. Og Downes er da også den egentlige hovedperson både som komponist og instrumentalist. Læs mere om ham i Jazz Special for eksempel #185 eller #187. Har man hørt ham, for eksempel i Koncertkirken i København, vil man have oplevet utrolig musik fra diverse tangentinstrumenter inklusive det monstrøse kirkeorgel.
At (ind)spille på kirkeorgel er udfordrende. Du kan ikke tage det med i et studie, studiet er nødt til at komme til kirken. Kirkeorgler er vidt forskellige med hver deres særheder, og de er ofte dårligt vedligeholdte. Kirkerne kan have håbløs akustik, og der kan være støj fra trafik eller byggeri. Hvis man endelig finder en god lokation, er det ikke sikkert, man kan få tilladelse til at bruge kirke og orgel. Efter at have undersøgt 30 lokationer i New York og omegn endte det i dette tilfælde med et orgel af baroktype (27 træk og 1.670 piber) i kirken St Luke in the Fields ganske nær Village Vanguard, Blue Note og Smalls i Greenwich Village.
Alle tre musikere går åbent til opgaven. De er fokuserede og frygtløse i det svævende soniske univers, Downes skaber. Jeg savner lidt mere stramhed frem for fri improvisation. Det er stykkerne med et kompositorisk forlæg af trioens medlemmer, eller en variation over en traditionel folkemelodi, der fungerer bedst – og Downes er som sagt hovedleverandør med noter af Thelonious Monk. Frank Zappa ville have elsket det. Cyrille på trommer farver som en Paul Motian, og i ‘Southern Body’ får vi fra Bill Frisell sci-fi-guitar lidt a la Jimi Hendrix’ And The Gods Made Love. Det er et sindssygt spændende lydunivers.
Breakin the Shell er en cinematisk udgivelse til en indre planetarisk rejse.
Bill Frisell (el-g), Kit Downes (org), Andrew Cyrille (d). Lycy Railton (cel) medvirker på ét nummer.
