Bruce Frederick Joseph Springsteen, kendt over hele verden som The Boss, er født den 23. september 1949 i Long Branch, New Jersey på den amerikanske østkyst. Hans opvækst og problematiske forhold til faren er grundigt beskrevet i den særdeles læseværdige selvbiografi Born to Run (2016) og refereret til i en række sange. The Boss er ’berygtet’ for sine legendarisk lange liveoptrædener, der ved enkelte lejligheder har passeret de fire timer. Det er en fysisk kraftpræstation af format med tanke for hans og The E Street Bands energiniveau under disse ekstatiske seancer nærmest uden sidestykke i rockens historie.
Stadig i teenagealderen etablerede Bruce Springsteen The Castiles i midten af 60’erne. Fra 1969 til 1971 stod Springsteen i front for Steel Mill, hvor han markerede sig som kraftfuld vokalist og yderst habil guitarist, mange så op til i New Jersey og gerne ville spille med. Produktionen af egne sange steg markant i 1972, og han kom via sit management i kontakt med Columbia Records talentspejder, den navnkundige John Hammond, der inviterede ham til en audition og efterfølgende støbte kuglerne til en kontrakt med det multinationale selskab.
Springsteen debuterede i 1973 med det ordrige og Dylan inspirerede album Greetings From Ashbury Park, N.J. fulgt op af The Wild, The Innocent And The E Street Shuffle samme år. Gennembruddet med den storladne stadionrock muskuløst tonesat af Bossen og hans E Street Band kom med Born To Run i 1975. Karrieren nåede uanede højder godt ti år senere, men vejen dertil var ikke uden forhindringer.
Darkness On The Edge of Town (1978) udkom efter tre års pause på pladefronten. Juridiske stridigheder med hans tidligere manager Mike Appel gjorde det umuligt i den mellemliggende periode at udgive noget som helst, hvilket ingenlunde afholdt Springsteen fra at skrive sange og langt flere, end der var plads til på Darkness On The Edge of Town. Godt 60 sange nåede i spil, og en del af dem blev senere brugt i perioden 1980 – 1984 på de tre album The River, Nebraska, og Born in The USA. Nogle sange så endnu senere dagens lys som outtakes i bokssæt, mens andre er fortolket af forskellige kunstnere herunder ’Because The Night’, som Patti Smith formåede at gøre til sin egen i 1979.
Darkness On The Edge of Town er Springsteen, når han er allermest hudløs, kompromisløs og lyrisk tændt. Lyt blot til ’Adam Raised A Cain’, der handler om et smerteligt far/søn-opgør. Når hertil føjes det altid lydhøre og potent spillende E Street Band, kan det næppe gå galt. Albummet besynger et USA, som Springsteen er rundet af og føler solidaritet med. Den smukt svungne og vemodige ’Independence Day’ fra det modne og dobbelte mesterstykke The River (1980) handler ikke om den 4. juli, men skildrer en søns afsked med sit barndomshjem.
I en alder af 16 sneg jeg mig ind i den lokale FONA på gågaden i Aabenraa for at få fingre i The River med i alt 20 sange, der samlet forløser en dengang 31-årig mands oplevelser af et land i opbrud – visionært og vemodigt skildret i sprogligt bredformat. Med hormoner i blodet drømte jeg om uafhængighed fra mine forældre, mens de mange skæringer om ensomme eksistenser, tabere, den lille mand på fabrikken, bilkirkegårde, lykkelig og ulykkelig kærlighed og bagsiden af den amerikanske drøm blev spillet om og om igen på min Beogram 1700. Springsteens septet performer hele vejen sublimt, så englene synger, og kragerne vender i hjertelandet, hvor skæbner mødes, og livet leves langt fra magtens epicenter i Washington.
Fra stampende og højtråbende rock´n´roll til storladne ballader – jeg kunne ikke få nok. Måske lærte vi mere af en tre minutter lang sang med et fængende omkvæd og råt rykkende riff, end vi kunne læse os til i samfundsfag på Nygade Skole, som jeg forlod med et eksamensbevis efter 9. klasse med The River lagret i bevidstheden. Det akustiske og solo indspillede Nebraska fulgte i 1982 præget af samme tekstunivers som forgængeren, før Born in the USA i 1984 skabte Bossomania med den største kommercielle succes til dato hjulpet på vej af en stribe singlehits, MTV videoer og en udmarvende lang verdensturné.
Tunnel of Love (1987), Human Touch (1992) og Lucky Town (1992) skuffede indrømmet en del i mit Springsteen univers, der kom på ret køl igen med det akustiskprægede The Ghost of Tom Joad (1995) tematisk inspireret af John Steinbecks roman Vredens druer. Nullerne fik en solid start i 2002 med The Rising ovenpå en syvårig ørkenvandring uden nyt fra The Boss.
Devils & Dust (2005), det tredje album i det akustiske stilleje, og We Shall Overcome: The Seeger Sessions (2006) udforsker Americana i forskellige afskygninger. Sidstnævnte album består af traditionelle folkesange heraf flere med status af public domain charmerende effektivt arrangeret af Springsteen, så hele laden gynger med.
Under et besøg i Hyde Park i London sommeren 2009 lagde Springsteen & følge for med The Clash-hittet fra 1979, ’London Calling’. Deres version er ren opvisning i rockmusik spillet med et sultent rovdyrs utæmmede urkraft. The E Street Band har et højere oktantal i tanken end de fleste, og Springsteen selv så stadig ud til at være i forbavsende fin form. Koncerten er foreviget på dvd/blu-ray’en London Calling Live In Hyde Park med bonusnumre fra Glastonbury og Giants Stadium samme år. For svorne fans er dette sæt ren selvforkælelse.
Koncert-dvd’en Bruce Springsteen & The E Street Band: Born In The USA Live – London 2013 indeholder hele albummet af samme navn fra start til slut. I alt 66 minutters hæsblæsende rock´n´roll der med en stålhård guitarmur i front (Springsteen, Steve Van Zandt og Nils Lofgren) danner rygraden fra introen til det buldrende titelnummer frem mod den elegisk afdæmpede ’My Hometown’.
Wrecking Ball (2012), High Hopes (2014) og Western Stars (2019) bar fanen videre med vedkommende sange og den sociale indignation intakt, mens USA forsøgte at finde sig selv efter en ødelæggende finanskrise og skiftede fra rød til blå hen over det politiske landkort ovenpå to perioder med demokraten Barack Obama og valget af republikanske Donald Trump. Det 20. studiealbum Letter to You (2020) er afgjort et af Springsteens bedste i flere årtier og tæt på niveauet fra The River med et dusin sange og fortællinger, der kredser om rockmusikkens sjæl, fremskreden alder og død.
Letter to You strøg til tops, selv om Covid-19 restriktionerne gjorde det umuligt at turnere med sangene. ‘It’s the only album where it’s the entire band playing at one time, with all the vocals and everything completely live. The record is the first record that I’ve made where the subject is the music itself… It’s about popular music. It’s about being in a rock band, over the course of time. And it’s also a direct conversation between me and my fans, at a level that I think they’ve come to expect over the years’, har Springsteen fortalt om albummets indhold og tilblivelsesproces, der strakte sig over fire-fem dage i november 2019.
På Only the Strong Survive (2022) vender Springsteen tilbage til r&b- og soul-rødderne med fortolkninger af numre oprindelig lanceret af navne som Jerry Butler, The Commodores, Tyrone Davis, Four Tops, The Temptations, Ben E. King og Diana Ross & The Supremes. Det slipper han overvejende ganske fint fra, selv om stemmen ikke helt er, hvad den har været. Bossen og følge gæstede senest Danmark med en koncert på Dyrskuepladsen i Odense den 9. juli 2024.
Der arbejdes efter forlydender på et nyt album til udgivelse i 2025, hvor Bruce Springsteen og The E Street Band som planlagt fortsætter deres turneaktivitet. Pt er der således ingen pensionering i sigte, og meget peger i retning af, at The Man from New Jersey ønsker at dø med støvlerne på.
