Det er ikke mange musikere forundt at blive kaldt folkekær. Musikeren og maleren Johnny Madsen var en af de få. Hans musikalske gennembrud kom efter hans fjerde album Udenfor sæsonen, og siden blev han en af de mest populære live artister herhjemme, og han var i utallige år et af de mest sikre kort på stort set alle store festivaler i løbet af sommeren.
Han blev ikke mindre folkekær efter at han i de senere år foldede sig ud som reality stjerne – eller rettere mest af alt sig selv – i TV-2 serien Ja – for Fanø, der blev sendt første gang i 2017, og kørte hele 7 sæsoner, hvilket også medførte at en ny generation af tilhængere kom til.
Men i går den 4. november døde han, 73 år gammel, i hjemmet på Fanø efter længere tids sygdom.
Johnny the Blues blues
Johnny the Blues havde nattegn, og udsyn til Meg Ryans aftenvals, og en Grand menu. Fra spidsen af kuglen delte han ud. Af Madsens septiktanker, af country sauerkraut med fede grise og Sharon Stone.
Altid udenfor sæsonen kørte han O Æ motervej, som The Jokerman med Natkatten og Rockulven, Sanduglen og Natørnen som passagerer.
Der var Fri landing for albatrosser i en evig stjernenat, hvor gav han os fortællinger om Griseriet på Bounty, Blå måne over Themsen, Superbowl i Cleveland, Månen over Nuuk, Checkpoint Charlie, Jack the Rippers Café, Dronningens Boulevard, og Pothouse Hotel. Med Basketballspilleren, Færgemanden, Mandolinspilleren, Æseldriveren, Jens Oluf, Jenny, Mona Lisa, Jim og Joe og mange andre skabte han en danmarkshistorie, der nu er Død i Darwin, eller deromkring.
Johnny var Go. Som et Digt fra Thyborøn. Som Tårnet ved verdens ende. Johnny var en af the Heroes. Også på den Rejsendes dag.
Æret være en ener i dansk musik. En Dalton er reddet videre, men har efterladt så mange evige spor.
Tak for de mange berusende minder, og tak for de mange sprogblomstrende og slidstærke sange. Med ’Regnen og vinglasset’ fra 1999, som den måske smukkeste af dem alle.
”regnen den drypper på mit vindue
dagen er slukket og faldet på plads
stormen har lagt sig i mit vindue
her vil jeg drikke mit allersidste glas”