Det otte mand store band fejrer 10 u00e5rs jubilu00e6um med karrierens tredje u2013 og hidtil bedste u2013 studiealbum.

De omtales oftest som et band, der spiller psykedelisk rock. u00a0Men deres sange er en del mere end det, og de rummer vel egentlig ligesu00e5 meget Savage Rose, Beefeaters og Gasolin, som de rummer Steppeulvene.

Kort sagt et band, der favner sin rockhistorie og istandsu00e6tter den til virkeligheden eller flygtigheden anno 2019. Og det pu00e5 et niveau, der rent faktisk tu00e5ler sammenligning med det bedste fra fortiden. u00a0u00a0

Med vinyludgaven fu00f8lger et smukt illustreret teksthu00e6fte u2013 og der er her at man kan sidde og falde i hak over en su00e6tning som f.eks. u201dTimer og tanker fortonet i dru00f8mmeeksilu201d fra det smukke og storladne Savage Rose inspirerede nummer u201dDu00f8dedansu201d.

Og su00e5dan findes der heldigvis masser af poetiske guldkorn gemt i de syv numre pu00e5 albummet. u00a0Ord u2013 linjer u2013 su00e6tninger, der giver plads til fortolkning og eftertanke u2013 og himmelhu00e5bende dru00f8mmetydninger.

Musikalsk u00e5bner albummet med titelnummeret u2013 albummets lu00e6ngste. En dommedagssang af rang u2013 og med en tydelig psykedelisk klang. Fjernu00f8stlige himmelstru00f8g tilfu00f8jes via gu00e6steoptru00e6dener med drejelire, flu00f8jte og nu00f8gleharpe og nummeret fu00e5r rum og tid til af folde sig ud u2013 med et harmonisk og velsunget omkvu00e6d, der fu00e5r rigelig med tid til at slu00e5 ihjel og finde hjem igen via en nu00e6rmest meditativ udgang pu00e5 nummeret. u00a0

Samme sku00f8nne psykedeliske stemninger finder man i u201dHimmelskibu201d og u201dEdderkoppehusetu201d. I sidstnu00e6vnte nummer er den meditative udgang, dog klu00e6deligt skiftet ud med en mere eksplosiv, hvor guitarist Klaus Mu00f8ller fu00e5r lov at tru00e6de i karakter. Det gu00f8r han ogsu00e5 pu00e5 u201dEndelu00f8se dageu201d u2013 der i bund og grund er et hamrende effektivt Rhythm & Blues nummer, som lige su00e5 vel kunne vu00e6re skrevet i 1969. u00a0u00a0u00a0u00a0

En mere moderne u2013 og temmelig tiltalende tung rocklyd u2013 finder man pu00e5 u201dAnemoneu201d u2013 hvor musikken oprindeligt er skrevet af Anton Newcombe (The Brian Jonestown Massacre).u00a0 Su00e5 grimt, su00e5 grumt u2013 pu00e5 smukkeste vis u2013 kan en ku00e6rlighedssang leveres!

Sidst men ikke mindst overrasker Elevatorfu00f8rer pu00e5 nummeret u201dIllusionu201d, der ved fu00f8rste lyt mu00e5ske virker for uvirkeligt og neutralt, med sin du00e6mpede og alligevel lidt hu00f8jstemte tone. Men en godt tu00e6nkt tilfu00f8jelse af blu00e6sere, blu00e6ser nedtonet liv i nummeret i en grad, su00e5 man (uden hju00e6lp fra syretrip) pludselig hu00f8rer aftegninger af Savage Rose i et livsdueligt og svedigt studie i New Orleans med en flyvende Frederik Langkju00e6r pu00e5 vokal.

Men det er naturligvis blot en illusion. Det er u201dJeg er kommet for at slu00e5 tiden ihjelu201d absolut ikke. Det er et virkelighedsnu00e6rt vidnesbyrd om et rockband u2013 med psykedeliske tendenser u2013 der har formu00e5et at tage elevatoren op til et niveau, hvor der reelt ikke er ret mange pu00e5 etagen oven over pu00e5 den hjemlige scene.