Elevatorfu00f8rer havde inviteret til release-koncert i anledning af deres nye album u201dVi er kommet for at slu00e5 tiden ihjelu201d.

Titelnummeret u00e5bnede svu00e6vende og stilsikkert su00e6ttet, og sendte et tydeligt varsel om at bandet med deres nye album vel nok stu00e5r med det stu00e6rkeste hold sange i bandets 10 u00e5rige levetid.

Hele otte mand pu00e5 scenen smelter naturligt sammen til en velfungerende enhed, der lader bu00e5de tekst og musik vokse i fu00e6llesskabets vakre vu00e6kstzone.

Sidst ankomne mand i elevatoren er lead-guitarist Klaus Mu00f8ller (Flu00f8jl, Dry Stick). Han har vu00e6ret med siden 2016 u2013 og han har blandt andet tilfu00f8jet en til tider eksplosiv guitar lyd, med hu00f8rbart ekko af 70u2019ernes ypper pru00e6ster pu00e5 omru00e5det (Neil Young, Stephen Stills, Randy Bachman etc).

Det hu00f8rtes ikke mindst i de nye numre u201dAnemoneu201d, u201dEndelu00f8se dageu201d og u201dEdderkoppehusetu201d u2013 som alle allerede mu00e5 banke hu00e5rdt pu00e5 som u201dmust haveu201d krav til fremtidige su00e6tlister u2013 og i de allerede velkendte u201dSejlskibu201d og u201dCentralenu201d.

Undervejs fik Jonas Pihl pu00e5 orgel og keyboards i den grad ogsu00e5 understreget, at det nu00e6ppe er en tilfu00e6ldighed at hans fremtoning kunne skabe mistanke om at han er den hemmelige lillebror til salig Master Fatman.u00a0 Han spredte i den grad kosmisk energi og sendte ikke mindst en ordentlig portion Savage Rose inspireret orgel lyd ind i elevatoren. Faktisk nu00e6r ved det magiske undervejs u2013 su00e6rligt i u201dDu00f8dedansu201d, som ogsu00e5 er at finde pu00e5 det nye album.

I alt blev vi pru00e6senteret for seks af albummets syv numre u2013 og de gav alle et su00e6rdeles fordelagtigt fu00f8rstehu00e5ndsindtryk.u00a0 Samtidig fik vi hu00f8rt otte fuldfede numre fra bagkataloget u2013 som samlet hu00f8rt resulterede i, at publikum kunne gu00e5 mere end hu00f8jstemte hjem – med omkring syv kvarters rendyrket kvalitetstid i u00f8regangene.u00a0u00a0

Elevatorfu00f8rer har flere knapper at trykke pu00e5, og formu00e5r med snilde, at rykke sig lidt vu00e6k fra de alt for slidte og ofte lidt ensporede tilgange i den mere traditionelle psykedeliske rock. Den er her blot et ku00e6rligt delelement, der tilpasser sig sammen med en sund flirt med en frit flydende og til tider u2013 jam baseret – lyd af klassisk 70u2019er rock. Og su00e5 de su00e5 men heller ikke bange for at tilfu00f8je f.eks. en skvis stener-rock .

De er samtidig et band, der virkelig kan noget med deres udelukkende dansksprogede tekster.u00a0 Ogsu00e5 her er de meget mere end et retrospektivt syre-trip, og evner bu00e5de at flyve hu00f8jt, og samtidig betragte og fortolke stemninger i jordhu00f8jde.u00a0

Alt i alt en rendyrket optur. Den tur ville vi da u00f8nske flere kunne deltage i fremover, og undres derfor i vores stille musiksind over at INGEN festivaler har booket dette originale ottemandsorkester.

Vi har jo ellers fine festivaler som u201dkun for forrykteu201d, u201dGrim Festu201d og u201dNibe festivalu201d u2013 der ikke er bange for at booke navne udenfor bu00e5sene. Men de troede mu00e5ske elevatoren var optaget?