Anmeldelser

10. november 2020

GO GO BERLIN – “Lyfe”

”Med sin nye lyd er Go Go Berlin på vej til at blive et poleret popband, hvor nerven og sjælen drukner i et synth-inspireret lydunivers”

Label

Mermaid Records

Skrevet af Lars Knudsen

Med debutalbummet ”New Gold” fra 2013 markerede bandet Go Go Berlin sig som stærkt inspireret af klassisk 70’er rock. Det tog dog ikke lang tid at opdage, at denne lyd ikke var den, bandet ønskede at identificere sig med. Allerede på det efterfølgende album, ”Electric Lives” fra 2015, var rock-lyden på vej til at blive byttet ud med et noget mere poppet udtryk. Sidste år udgav Go Go Berlin så albummet ”The Ocean”. Her blev det slået fast, at de ikke længere var et rockband i ordets klassiske forstand. Det synth-poppet udtryk var altdominerende på ”The Ocean”. Et udtryk, der ifølge både forsanger Christian Vium og trommeslager Christoffer Østergård, er bandets nye lyd. Nu er bandet aktuel med endnu en udgivelse. Denne gang en EP med titlen ”Lyfe”.

Skulle man som fan af Go Go Berlin sidde og håbe på, at bandet ville gå tilbage til sin gamle lyd – eller i hvert fald i den retning, så efterlader ”Lyfe” ikke meget håb. Allerede med åbningsnummeret ”I Never Meant To”, slås den nye lyd fast med syvtommersøm. Nummeret der også EP’ens første single er både velproduceret og iørefaldende, og giver en kraftig indikation af, hvad der fremover kan forventes af bandet. I hvert fald hvis EP’en skal ses som værende repræsentativt for det fremtidige udtryk.

De fire resterende numre på EP’en har heldigvis hver sit særpræg, hvor blandt andet lækre guitarsoloer, markante trommer og meget andet, i sidste ende giver albummet nuancer nok til at udfordre den nye og dominerende lyd, der præger EP’en. Desværre gør nuancerne ikke nok væsen af sig til, at det er udslagsgivende i det overordnede meget polerede udtryk. 


Det lader til, at det vi kan forvente fremover, er et band, der har fundet en lyd, der minder om det, store dele af den danske musikscene lige nu har at byde på. I forsøget på at gøre op med sin fortid, har bandet poleret sit udtryk i en sådan grad, at både personlighed og nerve drukner i den nye synth-lyd. Samtlige numre på ”Lyfe” er gode numre, og ikke på noget tidspunkt går Go Go Berlin på kompromis med den lyd, de så brændende ønsker skal være deres. Desværre overskygger den nye lyd numrenes evne til at skille sig ud fra hinanden, hvilket gør, at “Lyfe” desværre ender som oplevelse, der ikke gør meget væsen af sig, når det sidste nummer er slut.

Flere Anmeldelser

Thåström: Somliga av oss

Et mesterværk uden for tid og sted

Red Bossa: Red Bossa

Stilfuld brasilianske melankoli tryller os ind i en evig sommer

D-A-D: ‘The Speed Of Darkness’

Her er den forkætrede 'dad-rock' vital …og vigtig

Bill Frisell • Kit Downes • Andrew Cyrille – “Breaking the Shell”

Musik til en indre planetarisk rejse

Stjernevask: ‘Sex i en UFO’

Stjernefart med stop i den punkede fortid

Niels Munk: Fantasilaboratoriet: vol. 2

Flere livfulde opfindelser fra Fantasilaboratoriet

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning