Anmeldelser

8. juli 2024

Jesper Hertz: Shizuka

Potentiale i nyt dansk-japansk samarbejde

Udgivelsesformat

CD/digital

Udgivelsesdato

31.05.24

Label

Gateway

Skrevet af Allthat.dk

af Peter Danstrup

Man kan sige meget godt om et internationalt samarbejdsprojekt som det, den danske pianist Jesper Hertz og den japanske bassist Minoru Yoshiki har stablet på benene. Kulturer mødes, udveksles, befrugtes og konkretiseres – i dette tilfælde i form af koncerter og en CD.

Hertz er ene dansker omgivet af tre kompetente japanske musikere, og står noteret som komponist for syv ud af ni kompositioner. Denne dominans smitter af på det musikalske udtryk, både gennem Hertz gennemkontrollerede spil og musikkens karakter, som ikke fremstår særlig påvirket af kulturmødet. Shoji Morita har fint styr på tenorsaxen og vil gerne bidrage med energi og vildskab i soloerne, men han får ikke sat sit præg på det samlede udtryk, fordi omgivelserne ikke rigtig reagerer på hans spil. Bassist og samarbejdspartner Minoru Yoshiki fremstår ligeledes som en stærk instrumentalist, men heller ikke han lykkes med at flytte musikken nye steder hen. Det virker som om projektet kræver mere lys og luft end det, de lidt blege temaer og den danske pianists spil lægger op til. Man savner mere dynamik og åbenhed over for det potentiale, projektet rummer og en bedre balance i de medbragte bidrag til det fælles hele.

Jesper Hertz – p, Minoru Yoshiki – b, Shoji Morita – ts, Naoki Takahashi – dr

Flere Anmeldelser

Anna Scharling: ‘Langdistanceløber’

Så dejligt, at du er tilbage, Anna

Sam Braysher: That’s Him: the music of Kurt Weill

Flade Fortolkninger

Nick Cave & the Bad Seeds – ‘Wild God’

Fra dommedag til genopstandelse med Nick Cave

Fuld af kærlighed (originalt soundtrack)

Når musikkens billeder rammer hjertet

Falderebet: Solen står op

Falderebet er vokset, men pænheden lurer

Jon Gordon: 7th Ave South

Musik der svæver æstetisk

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning