af Cim Meyer
Griffin flyttede allerede i 1963 permanent fra USA til Europa og huserede blandt andet ofte i Montmartre i Store Regnegade. Her er den 64-årige Griffin optaget i spanske Valencia under gunstige akustiske forhold. Og da det er en live-optagelse (teknisk god) er albummets 72 minutter fordelt på bare seks numre. Altså mange og lange soli – men stramt eksekveret. Tre numre er af Thelonious Sphere – og Monk og Griffin er et godt match, selv om ‘Rhythm-A-Ning‘ går lige rigeligt småsjusket-hurtigt over stok og sten. I Ellingtons ‘Sophisticated‘ hænger Griffin rytmisk så meget, når han spiller temaet, at han er ved at vælte bagover, og det skaber dejlig spænding (en mislyd omkring 3:47 burde have været fikset i mastereringen).
Griffin er på disse optagelser 63 år og tydeligvis i fin form. Han spiller helt i den kendte amerikanske postbop mainstream-tradition med en rytmegruppe, hvor især den franske pianist og Griffins landsmand på trommer giver ham kam til håret. Tonen på tenoren er typisk lidt nasal, figurerne i solospillet strømmer ubesværet og energisk – man fornemmer skygger af både Paul Gonsalves, Coleman Hawkins og Lester Young. Rytmegruppen følger Griffins mindste vink, og det swinger med humor og godt håndværk. Eneste alvorlige anke er den mangelfulde intonation på kontrabassen, der desuden er optaget fra bas-forstærkerens line-udgang frem for mikrofon.
Johnny Griffin (ts), Hervé Sellin (p), Reggie Johnson (b), Doug Sides (d).
