af Cim Meyer

Umiddelbart kunne man tro at den gennemgående solist, guitaristen, var orkesterlederen – men det er trommeslager Johansen, som er komponist og idémager.

Både trommer og bas står knastørt i mikset, mens Thor Madsen bruger forvrænger, volume-vibrato og rumklang i lidt varierende omfang til sin guitarlyd – og det er eneste afveksling i udgivelsens lydunivers

Enkelte gange kunne denne lytter ønske sig at Madsen ville spille med mere ren lyd, der ville afsløre flere fine detaljer i hans spil. Men der er godt drev i guitaren i ’Waiters’ (i 11 ottendedele) og ’Bags’, hvor også arrangementerne er stramme. I ’Drinks’ fornemmer man inspiration fra John Scofield, men ellers er Thor Madsen sin egen. Både Ginman og Johansen passer deres mestendels akkompagnerende bas- og tromme-roller til perfektion uden at mase på og gøre et stort nummer ud af det – det er guitaren, der er i fokus. Johansens kompositioner er ikke ørehængere, men effektive strukturer at boltre sig i. Venligt og afspændt gyngende.

Omslagets noter om Victor Cornelius og Danmarks rolle som kolonimagt i 1905 virker irrelevant for udgivelsen. Til gengæld er inderste pladehylster illustreret med otte flotte collage-”forsider”, der relaterer sig til otte af de ni kompositioner.

Thor Madsen (g), Lennart Ginman (b), Jonas Johansen (d)