Hørt live | Nyt

3. maj 2024

Plantec med gæster – BaltoppenLIVE – 02.05.24

"Klokkerne ringede for at elektronisk Trad-folk er blevet hipt"

Foto af Mads Kornum

Skrevet af Mads Kornum

Det ligger i tiden at folk valfarter til de store spillesteder, og gladeligt betaler skyhøje priser for at se og høre på stjerner. Ikke et ondt ord om det. Men til gengæld kniber det med at lokke folk til de mindre spillesteder. Det må være fordi mange ikke ved hvad de kan gå glip af.

For der er rent faktisk utroligt mange gode små og mellemstore spillesteder rundt om i landet, der går både kvalitetsbevidst og nysgerrigt til værks i deres programplanlægning, og præsenterer musikalske øjeblikke på et level, der ofte er helt parallelt med ‘stjernerne’.

Et af de steder er BaltoppenLIVE i Ballerup. De har året rundt et afvekslende program, med plads til mainstream, noget upcoming og så en masse arrangementer, der er ud over det sædvanlige. Det slags oplevelser, der til tider kan være once in a lifetime.

Sidste år på denne tid gjorde de det f.eks. med arrangementet ‘Showcase Scotland”, hvor blandt andet Projekt Smog fuldstændig væltede salen.

I år er temaet BRITTANY MEETS THE NORTH – og det afholdes over to dage med det franske orkester PLANTEC, som det hovednavn, der i løbet af de to dage suppleres med forskellige gæster, der er inviteret unikt til lejligheden.

Baltoppen LIVE præsenterede arrangementet således :

“Med afsæt i bretonske dansefester “FestNoz” har den franske hybridtrio Plantec, med sit mix af moderne elektronisk og akustisk traditionel musik samt videoprojektioner, siden 2002 henrykket koncert- og festivalgæster i Europa, Afrika og Asien. Med kraftfuld sceneoptræden og utæmmet energi forener trioen alle generationer i en immersiv fest. Plantec mestrer kombinationen af samples, pumpende beats og keltisk folkemusik. Trance-cocktailen, som skabes af guitaristen Yannick Plantec, Odran Plantec på det bretonske blæseinstrument ”bombardes” samt den elektroniske musiker og visualskaberen Gabriel N’Dombi aka DjiBriL”

Jeg var til stede i går og kan kun bekræfte, at jeg var vidne til et band, der fra første beat, fungerede som en humørpille. En energisk og visuel sceneoptræden, skabte en fest hos de fremmødte, hvor mange dansede helt impulsivt, for sig selv, med i hinanden og i kædedanse. I starten endda suppleret af et par af dagens scenegæster Mia Guldhammer og Helene Tungelund (Sylfide).

En sand hjertestarter af en koncert, hvor indslag med de to ovennævnte og Luna Ersahin (AySay), enten hver for sig eller i samlet flok, i den grad skabte store unikke øjeblikke, der tryllebandt, som da Sylfide med sin harpe og smukke vokal fortolkede den mere end 500 år gamle melodi ‘Den gamle majvise’ af Morten Børup, der bruges som klokkespil på Århus Rådhus. Her fortolket med en af Sylfide sammensat tekst, hvoraf de to første dele var plukket fra tekster fra et par forrige århundrede, mens Sylfide selv havde bidraget med det sidste. Magisk. Men egentligt blot et højdepunkt blandt mange.

Tænker også der kan komme mange flere af dem i dag, hvor gæsterne hedder Bilal Irshed, Päivi Hirvonen (FI) og Torgeir Vassvik (NO).

Og det ikke prisen der skal afskrække. Her er der ingen dyre billetter – arrangementet er GRATIS – du skal blot hente en billet via baltoppenlive.dk.

Herved anbefalet. FOMO (Fear Of Missing Out) kortet er herved kastet.

Seneste Nyheder

Hørt! | Live

KrebsFalch – Taastrup Teater og Musikhus – 16.05.24

Nerve og nærvær

Live | På vej

Scoop på Aarhus Jazz Festival

FREDRIK LUNDIN OVERDRIVE genopstår!

Nyt

Karen Mukupa modtager livslang hædersydelse

KUNSTFONDEN har udvalgt fem nye kunstnere til ordningen

Nyheder

David Sanborn er død 78 år gammel

Hans altsax lød næsten overalt  

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning