1978 er fødeåret for bandet Pretenders, der anno 2024 alene har den karismatiske frontfigur Chrissie Hynde tilbage fra originalbesætningen. Tolv studiealbum er det i alt blevet til, og af dem kom de omkring hele ti album denne onsdag på Amager i en udsolgt sal.
Pretenders er ikke og har aldrig været et ’hit band’ selvom de da har haft solide og holdbare hits helt ind i streamingtiden. De vel nok største ’Don’t get me wrong’, ’Back on the Chain Gang’, ’I’ll stand By You’, og ’Brass in Pocket’. Meget symptomatisk spillede de kun halvdelen af disse ellers med garanti publikums træfsikre numre.
Det blev ellers til hele 27 numre, i løbet af to triumferende timer, der var varmblodige på den mest cool måde. Reelt en regulær og befriende lektion i begrebet ’the real deal’. Ni numre var hentet fra de to seneste formstærke album Relentless (2023) og Hate for Sale (2020), og ti var hentet fra hovedværkerne – debutalbummet Pretenders (1980) og Learning to Crawl (1984).
De historiske vingesus blev således smukt og mangfoldigt matchet af nutidens brus, og blev suppleret af en oplivende version af den single, der startede det hele – The Kinks covernummeret ’Stop Your Sobbing’.
Chrissie Hynde har aldrig været en pleaser, og selvom hun smiler med overskud undervejs, og jovialt smalltalker med publikum, så er hun stadig en 100% ’no-bullshit’ artist i sin feminint forstærkede fremtoning.
Det mærker et lige lovligt aktivt mobiltelefonfilmene publikum, da hun MEGET bestemt efter andet nummer beder dem stoppe, og være til stede i det, som det hele drejer sig om … ROCKEN.
Intet skal stoppe noget så tidløst som ROCK. Hynde er ubetinget stjernen, ikonet, legenden – men hun optræder som det inkluderende overhoved af en helhed, der nu om dage består af tre yngre britiske musikere; James Walbourne på leadguitar, bassist Dave Page og trommeslager Kris Sonne.
Walbourne fungerer som en kapelmester, der i den grad også mestrer rollen som leadguitarist, og den udrydningstruede guitarsolo får mange tiltrængte – ikke kunstige – men helhjertede åndedræt undervejs.
Chrissie Hynde optræder ovenpå knæskaden, der udsatte den aktuelle turne, ganske adræt i lårlange støvler og t-shirt med obligatorisk kranie som motiv, og hun er vigtigst af alt stadig velsyngende på den der helt perfekte uperfekte måde.
Bandet har da også allerede været på landevejen i et stykke tid, og de var da faktisk også efter fem års fravær tilbage i Danmark allerede i sidste uge i Randers på Værket. Så det er en formstærk enhed der er ankommet.
Det mærkes allerede i det smagfulde åbningsnummer ’Losing My Sense Of Taste’ fra seneste album Relentless, der følges op af endnu et par nyere numre i form af ’A love’, ’Hate for Sale’ og ‘Turf Accountant Daddy’.
”There is more to the picture, than meets the eye” synger Neil Young I signatursangen “Hey Hey My My” – og det havde Pretenders og ikke mindst Hynde allerede bevist til fulde på dette første kvarter, der føltes som en øjenåbner og en hjertestarter for såvel nye som gamle rock’n roll hjertet med punkslag i pulsen.
Herfra kørte det velsmurt, på den der upolerede måde, hvor der var plads til at give og tage. F.eks. at gribe en anmodning fra en blandt publikum om at spille ’Hymn to Her’ midtvejs i sættet.
At Pretenders også har det stemningsfulde og tilbagelænede drive var ’Biker’ et slags ’hidden gem’ nummer fra Viva El Amor (1999) et blandt flere gode eksempler på.
Mange bands gemmer deres største numre til sidst. Det gjorde Pretenders naturligvis ikke. Du skruede bare op for det hele, og gav først to og så yderligere tre ekstra numre, der mest af alt havde en ting tilfælles. ROCKENS nerve, nærvær og vildskab.
‘Tattooed Love Boys’ og ‘Mystery Achievement’ begge numre med 44 år på bagen, lukkede showet, og var stadig til at falde på røven for. For de rummer det vi alle har mest brug her i 2024 – bæredygtig energi.
THEY HIT ME.
