28-årige Rikke Thomsen er en ung talentfuld sangskriver – der netop fra Det Jyske Musikkonservatorium – Ålborg har modtaget papir at hun nu officielt er cand.musicae i guitar – endda afsluttet med to 12-taller. Når man før har hørt Rikke Thomsen eller R. Noor, som hun også kalder sig, så overrasker det ikke.
Hendes guitarspil er eminent, og hun har en flot og klar lyd på sit instrument, som gør at selve spillet altid bliver til mere end bare baggrundstæppe. Som sangskriver rummer hun i høj grad evnen til at indfange sine lyttere med såvel tekst og musik. Hidtil har hun skrevet på engelsk – og udsendt et par engelsksprogede singler under R. Noor navnet.
Her i foråret udsendte hun så EP’en ”Omve’n Hjemve” – under navnet Rikke Thomsen – og som titlen antyder, er der tale om seks sange å synnejysk. Befriende og modigt af en så ung upcoming artist. Det viser i bogstaveligt forstand hvad hun er rundet af, og beviser den rummelighed, som hendes talent er naturfarvet af.
Seks numre – som man nok skal være indfødt Sønderjyde for virkelig at forstå – men som alligevel giver en masse – for hun er en fremragende historiefortæller – og ikke mindst en fortryllende formidler af stemninger. Musikalsk bygget op omkring ganske enkelt akustisk fingerspil – behøver man ikke mere for at stå tilbage med en EP, der har potentiale til at blive både kult og ny kulturarv.
De mest iørefaldende og charmerende numre er ”Åltins koldt i København”, ”Hvem sku’ ha troij?” og ”Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)” – der uden problemer burde kunne spille sig ind i ethvert åbent musikhjerte, der før har lukket navne som Niels Hausgaard, Allan Olsen og Signe Svendsen ind.
Rikke Thomsen har en skøn og kontrolleret vokal, der indeholder nerve, inderlighed og en underspillet vibrato, og den bør kunne bringe hende vidt omkring. Side 33 vil holde øjne og ørerne åbne over hendes videre vej – også selvom hun efter sin eksamen konkludere følgende:
Nu begynder livet på landevejene og jeg vil forsøge, at leve efter mit yndlingscitat – fra min yndlings triologi “Roads? – Where we are going, we don’t need roads” – (fra filmen “Back To The Future” – 1985).
