Det er altid rart at være i hendes selskab. Hun er en god værtinde og god til at lytte. Til alle de trivielle problemer som vi andre bakser med. Den lille frustration med ens børn eller svigermor eller partner.
Når gæsterne er gået, sætter hun sig ned og begynder at skrive.
Med sine ord genskaber hun de følelser, hun har set og mærket folde sig ud.
Nogle nætter skriver hun på følelsen af hengivenhed.
Andre nætter er det fascination af, hvordan mennesker hjælper hinanden.
Så er der nætterne, hvor det er mørkere følelser der er i spil.
Hun oversætter følelsen af frygt eller angst til sprogblomster, der har torne på.
Når dagen gryr, har hendes ord skabt et skarpt portræt af nutidens mennesker.
Otte af de portrætter hænger nu i hendes galleri under overskriften ”Det Forlyder”. Sådan er min oplevelse af Signe Svendsen kun via at høre hendes sange.
Hun kan omsætte en række af sin farmors kærlighedsbreve til den smukke titelsang ”Det Forlyder” som handler om ungdomskæresten, som stadig levede i farmorens minde.
”Det forlyder du har fundet én, der passer bedre ind.
Men sig mig, ved hun ingenting.
Ved hun jeg har din ring”
Eller sangen om hendes mors angst. Her kan hun med sproglig stramhed og billedskabende iagtagelser beskrive en angst som mange kender. Angsten for bare at gå ud af sin egen dør.
”Blade mod asfalt danser foran din dør
Du følger dem lydløst mens cigaretten lægger sit slør
Dagen er stadig ny og håbefuld
Du siger til dig selv
Det er i dag
Du skal derud”
Selvom det i perioder er mol-agtigt og tungt, så har Signe Svendsen også blik for det melodiske og et godt omkvæd i f.eks. sangen ”Frosten Slipper” om at kunne tilgive eller Michael Falch-duetten ”Langsom Musik”, hvor violinerne får fuldt spillerum. Ellers er det primært guitaristen og producer Lars Skjærbæk og hans bror bassisten Troels Skjærbæk, der sammen med trommeslagerne Mads Andersen og Jesper Elnegaard lægger en flot musikalsk baggrund der fremmaner landskaber i en nordic noir-tone. Meget lig orkestret Jonah Blacksmith.
Signe Svendsen har en unik klar stemme, hvor hun ikke lader fraseringer fjerne fokus fra ordene. En vemodig stemme som har noget på hjerte. Hun kan bedst sammenlignes med svenske Eva Dahlgren eller Melissa Horn.
Hun ses ofte i andres selskab f.eks. sammen med Niels Hausgaard, med Mathilde Falch (som hun duo-turnerer med), TV-programmer med B.S. Christiansen, med Michael Falch i en duo på det nye album eller med kollegaen Sara Indrio og en lang række mørke mandestemmer i Cohen-tributekoncerter. Hun blev landskendt i 2001 sammen med Rollo & King i Melodi Grand Prix-vinderen ”Der står et billede af dig på mit Bord” (hun vil hade at jeg nu har hevet det billede op igen).
I mange sammenhænge har samarbejdet måske skygget for hendes egne kvaliteter, men hun er med sine tre tidligere album langsomt vokset til at blive en af Danmarks stærkeste dansksprogede kvindelige singer-songwritere. Det danske sprog lyder overraskende melodisk, når Signe Svendsen synger det.
Selvom hun måske fremstår som en sød og venlig værtinde, der lytter og bekymrer sig om sine gæster, så vil jeg hellere lytte til hende og få udfoldet hendes præcise beskrivelser af livet i hamsterhjulet, angsten, virkelighedsflugt og ubetinget kærlighed.
Det får jeg lov til på ”Det Forlyder” fra Signe Svendsen.
