af Jan Granlie

På dette album fra altsaxofonisten og komponisten Benjamin Koppel er det de hvide busser, der er i fokus. Redningen af ​​de danske jøder i oktober 1943 er et minde, som stadig binder danskerne sammen. Selv om de fleste af de, der gennemlevede prøvelsen for længst er borte, lever begivenhederne fra dengang videre i deres familier og i samfundet som et vidnesbyrd om hvad der skete.

Dette projekt, som er indspillet i New York, indeholder 33 korte vidnesbyrd, som især i de dage, vi lever i nu, bliver stærke budskaber både om, hvad der skete, og hvad den israelske ledelse gør nu i Gaza. De 33 korte kompositioner – eller vidnesbyrd – kan tolkes som et holistisk værk, som jeg synes fokuserer meget på vidnesbyrdenes smerte. Især synes jeg, vi kan høre det i Koppels altsaxofonspil, der fungerer som “hovedstemme”. Alle musikerne yder en god indsats, og man lægger særlig mærke til Sánchez’ fine trommespil og Colleys bas.

Teksterne præsenteret af både dem, der afgav vidnesbyrd (på dansk) og Alexa (på engelsk), binder de enkelte elementer sammen på en fin måde. Derudover kan jeg godt lide Alexas ordløse sang på nogle af kompositionerne. Måske skulle værket have været udviklet endnu mere, inden de udgav det, for jeg synes at musikken med så korte sekvenser kan blive lidt for fragmenteret. Man kunne for eksempel have lagt flere vidnesbyrd ind i hver komposition, så var musikken blevet mere holistisk.

Men udgivelsen er vigtig, og skal både ses i et historisk perspektiv og som et vigtigt værk i dag. For det kunne lige så godt have været sagt i dag om, hvordan de israelske myndigheder behandler befolkningen i Gaza.​

Benjamin Koppel (s), Thana Alexa (voc), Antonio Sánchez (d), Uri Caine (p), Scott Colley (b), Henrik Dam Thomsen (c), Søren Møller (keys).