af Niels Christensen    

Den israelsk / egyptisk / amerikanske pianist Noah Haidu har her teamed up med to af ”den moderne jazz”´ legendariske akkompagnatører, bassisten Buster Williams og trommeslageren Billy Hart i en række jazzstandards, primært ballader. Fint nok. Idéen bag og intentionen med projektet er sådan set ganske sympatisk. Dog indeholder projektet nogle begrænsninger som gør at musikken aldrig synes forløst.

Hart er jo en mester i at formidle sit spil gennem serier af aldrig kedelige forløb, og hans spil her er som altid inciterende. Her er han dog oppe i mod to musikere der har hver deres udtryk i mod sig. Buster Williams’ rytmisk enkle og maskuline spil er stadig efterspurgt og kan være medrivende. Dog er hans ”mangelvare” stadig at han spiller utroligt falsk og ind i mellem lyder som om han fuldstændig glemmer harmonierne…

Men det værste er, at kapello Noah Haidus klaverspil er totalt uinteressant, rytmisk firkantet og nærmest virker bevidst uinspireret og ligegyldigt. Som en hotelpianist, der sidder og keder både sig selv og de ligeglade gæster. Det hjælper selv ikke klassikere som ‘Over the Rainbow’, og “Someone To Watch Over Me”.

I det hele taget en ligegyldig udgivelse, der ryger direkte herfra og ned i returkassen.      

NOAH HAIDU (p), BUSTER WILLIAMS (ak.b), BILLY HART (dr)