Hørt! | Live

10. juli 2024

Lionel Louke / Gretchen Parlato – Jazzhus Montmartre, KBH – 08.07.24

Grene ud til en ny musikalsk verden

Pressefoto

Skrevet af Allthat.dk

Hørt af Niels Christensen

Jeg vidste godt hvad jeg gik ind til. Sidst års album Lean In gav et fint billede af et tæt og kærligt samarbejde mellem den amerikanske vokalist Gretchen Parlato og guitaristen Lionel Louke fra Benin. Intim, enkel og følsom musik, der favnede helt sin egen verden, men samtidig med grene ud til en musikalsk verden, som ikke rigtigt har været tilgængelig før.

Et udsolgt Montmartre havde også på fornemmelsen hvad der kunne forventes. Jeg mærkede en boblende stemning da jeg stillede mig ved baren og ventede.

Straks fra første nummer var jeg klar over at det ville blive en af de koncerter, der bliver husket i lang tid. Lionel Loukes guitarspil er i en klasse for sig selv. Hans spil på den specialbyggede syvstrengede guitar var hele tiden i bevægelse; små rytmiske finurligheder, raffinerede melodiske forløb og hele tiden med en stensikker rytmisk fornemmelse. Guitaren er forbundet med en pedalboks, der bl.a. farver guitarens lyd med beherskede effekter som reverb, ekko og andre effekter til at farve lyden. Som om det ikke var nok var Louke også sin egen rytmeboks, hvor han loopede såvel toneforløb som perkussionsklik, udført med tungen (!).

Foto: Niels Christensen

Gretchen Parlato er en sublim sangerinde, hvis udstråling og stemmekontrol passer perfekt sammen med Lionel Louke. Hun gør det ikke sværere end det er og foredrager sine kompositioner i tæt samarbejde med Loukes sublime backing. Jeg havde lidt svært ved at greje hvilke taktarter de to bevægede sig rundt i, indtil min gode ven, Peter Rahbek grinende kunne fortælle, at vi såmænd havde fat i både 13/4 og 15/4. Ret udfordrende, ret unikt og ikke mindst ret så fedt!

Denne intense koncert varede en time og tyve minutter, og efter et tilbagelænet ekstranummer var det et tilfreds publikum der rejste sig og gik ud i sommeraftenen. Jeg bemærkede store smil på samtlige ansigter – inklusiv mit eget.

Dette var den første af hele tre koncerter i Jazzhus Montmartre, den sidste i aften den 10. juli. Og jeg er ikke i tvivl om at de vender tilbage næste gang de turnerer i Europa. Deres musik bør indtages af alle der sætter pris på inderlig, finurlig og charmerende her-og-nu skabt musik.

Foto: Pressefoto

Seneste Nyheder

Nyheder

Glimtvis’ gør modenhed til en varig styrke

Stærk nyhed på den danske country-rock scene

Nyheder

Bonnie Raitt vender tilbage til Danmark

Værket og Amager Bio er begge tilføjet til hendes omfattende 2025 tour

Anbefaling | Nyt

YouTube premiere på ’GO FEST IKKÅ’

Clothing Club udgiver koncertfilm fra releasekoncert

Live | På vej

Optursband fra Down Under til Tønder

Sons Of The East og fem yderligere navne tilføjet næste års program

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning