Anmeldelser

28. oktober 2024

Michael Falch: Drømmene

Falch rammer hjertet med alt andet end Amors pile

Udgivelsesformat

LP/CD/Digital

Udgivelsesdato

25.10.24

Label

Just for the Record

Genre

Pop/rock

Skrevet af Allthat.dk

af Erik Jensen

Selv de første slag på trommen er afdæmpede og det følgende anslag på tangenterne er blidt, nærmest nænsomt. Stilfærdigt åbnes døren på klem til ‘Drømmene’ og det mageløse univers, hvori Michael Falchs album nummer 16 i eget navn, udspiller sig.

Trods den melankolske indledning med ‘Det er så lidt vi ved’, er det en fuldtonet god investering for sjæl, krop og forstand at gå ind i de sange, der i melodisk og lyrisk kompleksitet når uanede højder for sangskriveren Michael Falch, der profiterer af Mikkel Reumert Damgaards eminente, lette og luftige produktion og meddigtende indsats ved tangenterne.

Da Michael Falch og Malurt debuterede med Kold krig, der tilbage i 1980, og  gav dansk rock masser af energi, håb og stamina til at stå igennem et årti, præget af pastelfarver og pop til at varme parcelhusene op, var også musikkens verden en helt anden. Det man i amerikansk radio kategoriserer som ‘adult oriented rock’ (AOR) var hovedfjenden for os, der præcis som Malurt helst så rocken gøre alt andet end at sætte sig selvtilfreds til rette i sofaen som musikalsk hyggespreder. Så hellere brænde sofaen af og sætte ild i rumpen på dem, der sad i den! Siden er rocken præcis som Michael Falch, der ser så velklædt og nydelig ud i skjorte, blazer og med en moderigtig solbrille i hånden som en moden model fra Euroman på fotoet på vinyludgavens bagside, blevet ældre.

Ild i kreativiteten

Men det er ikke det samme som, at musikken eller Falch er blevet irrelevant og magelig. Michael Falch har stadig ild i kreativiteten og det samme har jævnaldrende kolleger svenske Thåström og tyske Einstürzende Neubauten, som begge ligeledes har leveret nogle af de mest indtrængende og vedkommende album i dette urolige og nervøse år.

Forventninger om, at Falch stadig skulle kæmpe for sin (og min) ungdoms idealer med antændte guitarer, et buldrende rytmetog bag sig og desperate skrig på læberne som i den turne, der både var comeback til og afsked med Malurt, er heldigvis en illusion. Det ville næppe føles så nødvendigt, ærligt og ægte som de sange og det udtryk, der udgør ‘Drømmene’.

Egentlig troede Michael Falch, at hans dage som sangskriver var ovre. Det, der skulle siges, var sagt og inspirationen væk. Heldigvis gav han det et skud mere. Resultatet er det prægtige album, som oveni købet er udgivet på datteren, Mathilde Falchs, pladeselskab, Just For The Records. Også på den måde er der noget afrundet over ‘Drømmene’. En af dansk rocks store er helt tilbage ved rødderne og på et uafhængigt selskab, der passer utroligt godt til den musikalske indsats.

Dybde og dualismer

En samling sange, der ganske enkelt og med stor dybde graver i selve eksistensen i de dualismer, Michael Falch dyrker så fornemt. Modsætningen mellem de realiteter, underbevidstheden slipper løs i ‘Drømmene om natten’, hvor “min krybdyrhjerne, den er altid intakt” og bestræbelserne på at kæmpe for det gode i den del af tilværelsen, der helst skal kunne holde til dagens lys.

Men hvor du også “er heldig, hvis du hører samvittighedens kald” over al den indre tummel, som han konstaterer i den livfulde ‘Rulletekster’, en af de mange overbevisende melodier her.

Bestræbelserne på at leve i det flygtige, men opreklamerede NU, ramler sammen med ‘risikoen’ for, at overvejelsen om, at ‘Måske er livet langt’. Og selvfølgelig også spillet mellem kærlighedens dybe tilfredsstillelse og den pinefulde tvivl, der rammer det urolige hjerte som alt andet end Amors pile: “Hvis den himmelske jubel/ du troede, du hørte/ bare var lyden/ af en taxa, der kørte”, som der spekuleres i det poetiske pletskud, ‘Svaret er nej’.

Under de konditioner er det ikke let at være menneske. Slet ikke når man i det fjerne kan se “haler af ild/ de tænder dem mod øst hvem ved/ bli’r fred en romantisk film”. Måske et lille tilbageblik til sangene om kold krig med Malurt, hvis store hit ‘CPR’ måske også lige får et kindkys fra et ældet fjæs i linjen “Mit Face ID kan ikke genkende mig”. En følelse den i så fald må dele med spejlet for de mange af os, der har svært ved at kende ansigtet under puden af stålgrå hår om morgenen.

Livsklogt sind

Men Michael Falch kender både sig selv, sine medmennesker og sine musikalske virkemidler langt ind i sit livskloge sind. Ellers havde han ikke begået et sådant højdepunkt så langt inde i en karriere, der måske især i den del, der begyndte, da han stillede flasken fra sig og forsynede os med fuldtræffere fuld af (selv)indsigt som ‘Falder du nu’ (2006), ‘Fodspor i havet’ (2010), ‘Pludselig alting samtidig (2016) og ‘Forår i brystet’ (2020). De er alle klare dementier af den der med, at rockmusikere kun er vigtige, så længe de er unge og vilde. Michael Falch er nu moden, reflekteret, men stadig temmelig forbandet vild i sin evne til at udtrykke begge dele.

I en musik og en produktion, der tør vedstå sig musikkens skønhed og lade roen sænke sig i melodierne med Mikkel Damgaards lyriske spil. Live Johanssons virkelig velvalgte og temmelig vilde favntag med celloen (et vindende alternativ til guitarerne). Lyder det lige vel voksent og tungt? I så fald har jeg formuleret mig dårligt, for ‘Drømmene’ er et lyspunkt så overraskende fint som en solskinsdag i november.

Michael Falch, hvis stadig blidere og perfekt hæse stemme, passer fortrinligt til udtrykket her, er nok en moden sangskriver, der har styr på virkemidlerne – måske især i så godt, musikalsk selskab som her. Men han er på ingen måde hverken stivnet eller forbenet, han er stadig først og fremmest menneske, drevet af indre uro og omfavnelsen af alt det, der sker inden i et sted mellem drømme, mareridt og stunder så vågne og vagtsomme som musvågens blik på det smukke, blå cover, der indrammer dette helstøbte, fine og vedkommende mesterværk.

Flere Anmeldelser

Slagger Lund: Nygade og væk

Så skævt at det rammer lige i hjertet

Total Hip Replacement: Would It Be The Same

Underspillet overflødighedshorn fra aarhusianske groove’stere

Bremer/McCoy: Kosmos

Underspillet virtuos minimaljazz åbner sindet og universet omkring os

Udsyn: Indsigt/Udsigt

Fri og fængende leg med jazz med mere   

Thomas Helmig: Sortedam

Tak for at invitere sorgen med i det fælles rum

Thåström: Somliga av oss

Et mesterværk uden for tid og sted

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning