Der er nok at tænke over anno 2024.

Har du nogensinde tænkt over hvad de der tilfældige møder betyder for dit liv? Har du nogensinde tænkt over hvad der egentligt er definitionen på kunst, eller for den sags skyld på musik eller på en god sanger? Har du nogensinde tænkt over hvordan det vil være hvis dit sidste ord var ’Danish Crown’ eller ’kom så, Randers’?  

Hvorfor maler du ikke bare virkeligheden som den er, spurgte Flemming Lund’s mor ham, da hun så et af han mange fantasifulde malerier – hvortil han svarede ’hvordan er den’?

Ja, hvordan er virkeligheden. Jeg kan se og høre det samme, som min næste, men vores fortælling af oplevelsen vil med garanti være forskellig. Sådan vil det også være med oplevelsen af dette album.

Et album fuld af fortællinger, fra en særegen fortæller, der vil mere end bare snakke. Han både vil og kan mere. Han sætter ord i spil, fordi han ikke kan lade være, også selvom nogle måske vil kalde ham ’Lam fra sproget og nedefter’.

I øvrigt titlen på albummets anden skæring, der er skåret til med kølige britiske lydbølger, og et skrøbeligt melodisk sindelag, der må gøre den til en meget varm bejler som P6 Beat favorit i den kommende tid, helt ligesom den tidligere udsendte single ’Jukebox (Jeg lytter til New Order)’ burde være det.  

Slagger Lund alias Flemming Lund har efterhånden i en del år huseret i undergrunden og i udkanterne som musiker, sangskriver, forfatter og billedkunstner, og stille og roligt har en større flok af lyttere og musikerkolleger fået øjne og ører op for hans kreative virke, der nok virker skævt på overfladen, men som oftest rammer lige i hjertet. Ikke mindst fordi hans kunst og musik er skabt netop fra hjertet, og på baggrund af et levet liv, hvor medgang og modgang ikke er modsætninger, men de ben vi står og går på, også når vi er på vej væk fra de trygge hjemlige rammer.  

Drømmene er i behold hos Slagger Lund, selvom virkeligheden er set dybt i øjnene, som det så poetisk på hver sin måde beskrives i de dejligt atmosfærisk forstyrrede ballader ’At kende sig selv’ , ’Anthem morgengry’ og i titelnummeret.  

Nygade og væk er som udgangspunkt et sangskriver orienteret album. Men i et legesygt samspil med producer Anders H. Riis formår de to at tilføje de genrenedbrydende lag, som kan skabe den slags opture, hvor sang, støj og stemning forenes, og ændre selve det øjeblik, hvor du troede at du allerede havde regnet det hele ud. Det havde du med garanti ikke. Slagger Lund ved du nemlig ikke hvor du har, men du bør vide at han er der. For med sange som de 12 der udgør Nygade og væk er han med stor sandsynlighed et særligt berigende bekendtskab for dig, der rummer et nysgerrigt sind og en søgende sjæl.     

Allerede på hans forrige – og første officielt udgivet album – Maniak var der aftegninger af noget virkeligt stort og unikt. Og Slagger Lund er kun vokset siden, måske takket være eller inspireret af det tilfældige møde med hans gamle helt Peter H. Olesen (Greene, Olesen & Olesen), der nu har afstedkommet at Olesen udgiver det aktuelle album via hans Melodika forlag.

Når verden er lille, kan store ting åbenlyst ske. Det er dette album et sindssygt godt bevis på. Ikke mindst når de personlige oplevelser fra egen indlæggelse på psykiatrisk afdeling værelse E2 eller med hans første rockband, leveres med følelserne uden på tøjet, alt i mens de med naturlighed konverteres til nutidige og vedkommende historier, der er frie til fortolkning for den nærværende lytter.

”Vi serverer ikke for ironiske folk / ironi + ironi er summen af nederlag, divideret med tab, ganget de dage vi har tilbage / Send mødrene ind, send mødrene ind, send mødrene ind” – lyder det formanende i den rørende og rammende ’Send mødrene ind’, skrevet på baggrund af den alvorstunge virkelighed, hvor sort samvittighed og dårlig smag i munden fylder luften lige fra de brune værtshuse til den himmelblå.      

Slagger Lund forbinder verdener. Det skæve, det skøre, det simple, det syndige, det sindrige, det spildte, det charmerende, det sørgmodige, det svævende. Alt samles i en flydende form, som jeg ikke mindes at have hørt før på den danske musikscene.

At han så oveni forbinder litteraturen og musikken i forbilledlig anarkistisk støjrock på ’Hvor er Frank’, gæstet af forfatter Jonas Okholm Jensen gør, at dette er et ægte og bundsolidt Slaggerværk, der er lige til en topkarakter. For som Peter H. Olesen iøvrigt meget rigtigt udtrykker det – ” Det er godt, at Slagger Lund findes i denne verden. Gør plads”!