Udsyn var i år en del af finalen i JazzKonkurrencen på Jazzhus Montmartre sammen med Vingborg/Valencia og Musvit. Jeg var selv til stede, og hørte dem her for første gang live.
En oplevelse jeg her på siden blandt andet skrev følgende om:
”Musikken er atmosfærisk, bevægelig og dynamisk. Fusionsjazz møder undervejs aftegninger af prog-rock, mens ånden fra en electronica pioner som Klaus Schulze skinner gennem flere numre. Samspillet er stilsikkert og levende, rytmegruppen sætter tempoet, mens keys og klaver fordeler farverne på paletten, alt imens det elektriske guitarspil enten sætter prikken over i’et eller skaber lidt rystelser i fundamentet. I mine ører en ren vinder af en halv time, der bare fløj afsted i selskab med et band, der åbenlyst virkede klar til næste skridt”.
Og det skridt er nu taget med deres debutalbum, der følger op på den lovende EP Hvilken som helst dag (2022).
De fem medlemmer – Victor Ravn (guitar), Ole Røndal Kjeldsen (piano), Morten Heide (synth,) Marc Ceglarek (trommer) og Johan Kjær Houver (kontrabas) – er også i studieversionen en harmonisk og dynamisk enhed, selvom det ikke overrasker, når det oplyses at de har vidt forskellige musikalske baggrunde, der genremæssigt spænder fra hardcore og punk til pop, klassisk og traditionel jazz.
Udsyn er således ikke ’bare’ et nyt skvulp i den spirende nye nordiske jazzbølge. De bevæger sig smidigt rundt i et univers, der kort og ikke mindst godt, lyder som definitionen på ’jazz med mere’.
Der bliver konstant suget fra de kreative kilder, og stilarterne blandes med flair og fagligt belæg for at udtrykket både har plads til detaljerne og de enkle virkemidler, så det samlet hørt giver en atmosfærisk og cinematisk sammenhængskraft, der hver eneste gang gør indtryk.
Indsigt/udsigt rummer masser af nærvær og nysgerrighed i det åbne landskab, der passerer i vidt forskellige tempi fuld af malende melodiske favntag, lyriske og legende toner, elektroniske spændingsfelter, og ikke mindst rytmiske romancer. Der spilles både udfordrende og inderligt, og intet synes givet på forhånd på et album, der kaster nyt fra sig ved hver gennemlytning.
Musikken lyder som en søgende og sprællevende mekanisme, der tør udfordre sanserne, og bandet beviser at de har mod og musikalske evner nok til at udfordre lytteren i alle de små 39 minutter, som de ni numre udspiller sig i.
Det kan således ikke overraske, at de virkelig maler på det helt store bevidsthedsudvidende lærred i det afsluttende titelnummer, der med en spilletid på over 10 minutter med garanti vil udfordre enhver, der havde troet at Udsyn var komfortabel baggrundsmusik.
Det nummer er insisterende, det er påtrængende, men samtidig også vedholdende, luftigt og melodisk, og således et vægtigt punktum på et album, der holder hvad titlen lover – indsigt og udsigt.
Og skulle du være typen, der synes det er givende at lave egne playlister til løbetræning, så tjek da lige ”Kalypso” ud. Et nummer, der i den grad er lyden af fremdrift og ny energi.
