Anmeldelser

29. juni 2024

Jon Gordon: 7th Ave South

Musik der svæver æstetisk

Udgivelsesformat

CD/digital

Udgivelsesdato

03.05.24

Label

ArtistShare

Genre

Jazz

Skrevet af Allthat.dk

Af Cim Meyer

Der er de seneste omkring 25 år kommet et stadigt stigende antal vidunderlige indspilninger fra Canada. Dels gør den historisk kosmopolitiske og tætte kontakt til både USA og Europa sig gældende, dels er den canadiske kultur- og uddannelsespolitik åbenbart fremmende for moderne jazzmusik.

For 40 år siden sugede den da 16-årige Jon Gordon til sig fra fødebyen New York. Det var netop på 7th Avenue South i Greenwich Village at en stribe fede spillesteder lå, hvoraf kun Village Vanguard står tilbage i dag. I dag holder Gordon en stilling ved jazzafdelingen på University of Manitoba, Winnipeg, Canada. Og det er fortrinsvis nuværende og tidligere studerende herfra, som medvirker på 7TH AVE SOUTH – og niveauet er skyhøjt!

Gordon er hovedsolisten med ren intonation på sopransaxen og et stort register på altsaxen. Det er dog især som arrangør, han gør sig bemærket i et dramatisk tonesprog med både melodiske og harmoniske kvaliteter. Trods moderne komplekse arrangementer er musikken imødekommende blød og elegant, og det skyldes blandt andet de vokale elementer. Der er både kor og lyrik, og især når de krævende temaer bliver præsenteret med blæsere unisont med ordløs vokal, svæver musikken æterisk.

Det ville være oplagt at udfolde arrangementerne til et af vores bedste bigband i Danmark – gerne tilføjet vokale solister, kor og / eller strygere – Joe Gordon har evnerne.

Joanna Majoko, Erin Propp (voc), Jonathan Challoner (tp), Alan Ferber (tb), Jon Gordon (as / ss), Walter Smith III (ts), John Ellis (b-cl), Jocelyn Gould (g), Will Bonness (p), Julian Bradford (b), Fabio Ragnelli (d) + ti m/k kor på første og sidste af de ti stykker

Flere Anmeldelser

Falderebet: Solen står op

Falderebet er vokset, men pænheden lurer

Jonas Johansen: ADVENTURE TRIO

Effektive strukturer

Christian-Holm Svendsen: Totem

Swing og sublimt samspil rundt om totempælen

Dicte: Let’s Escape

Dicte skyder hul i hele verden med ærlig rock

Sonic Saliva: Sonic Saliva

Masser af original sjæl i en lækker omgang med simrende retro-soul

Johnny Griffin Quartet: Live in Valencia 92

Formstærk udgave

Kontakt

Adresse

Gothersgade 107,
1123 Copenhagen K
Denmark

Tel +45 21 95 20 12
Mail madskornum@allthat.dk
CVR 21488895

Kommer snart

Denne feature er under opbygning